Hos Godappetit.dk har vi testet mere end 10 forskellige måltidskasse-udbydere, og i artiklen her kan du læse lidt om testresultaterne samt vores fremgangsmåde.
Hos Godappetit.dk har vi en ambition om at blive danskernes foretrukne platform, når de skal indhente information og vejledning omkring måltidskasser.
Med henblik på at forløse denne ambition har vi testet 13 forskellige danske måltidskasse-udbydere med afsæt i følgende parametre:
- Fleksibilitet
- Kvalitet af råvarer
- Ry blandt forbrugerne
- Variation
- Pris.
I vores test har vi dels lagt vægt på kvaliteten af den mad, man modtager, via de enkelte udbydere, men også elementer som bestillingsflow og valgmuligheder har været kriterier, vi har medtænkt i vores karaktergivning.
Samtlige måltidskasse-udbydere, vi har testet, har vi tildelt mellem nul og fem stjerner inden for samtlige fem parametre.
Hver måltidskasse-udbyder har med afsæt i disse fem karakterer fået én samlet testkarakter, som er et gennemsnit af de fem individuelle karakterer.
Senere i artiklen går vi i dybden med, hvad vi præcist har lagt vægt på i karaktergivningen inden for de fem parametre, men inden vi når så vidt, tænker vi, at vi lige så godt bare kan få afløb for spændingen og afsløre vores testresultater.
Herunder følger en rangeret oversigt over de 13 måltidskasse-udbydere, vi har testet. Hver måltidskasse-udbyder efterfølges af en parentes, hvori udbyderens samlede karakter fremgår.
- Ret Nemt (4,4)
- HelloFresh (4,4)
- Aarstiderne (4,1)
- Bonzo (4,1)
- Get Fit Food (4)
- Skagenfood (4)
- Kokkens hverdagsmad (4)
- Marley Spoon (3,7)
- Halkær Ådal (3,6)
- Yumbo (3,6)
- BetterFeast (3,5)
- MyDietPal (3,5)
- Det Danske Madhus (3,5).
Som du kan se, løb RetNemt og HelloFresh med den fornemme titel som ‘testvinder’ af vores store måltidskasse-test.
Hvis du ønsker at læse vores dybdegående anmeldelser af de forskellige måltidskasse-udbydere, skal du blot klikke på navnet/navnene for den/de udbyder(e), du er interesseret i.
Uddybende info om de forskellige parametre
I de følgende afsnit vil du kunne læse nærmere om, hvad vi særligt har lagt vægt på i forbindelse med vores karaktergivning inden for de forskellige bedømmelsesparametre, vi har arbejdet ud fra.
Fleksibilitet
Når vi har vurderet en måltidskasse-udbyder i forhold til parameteret ‘fleksibilitet’, har vi blandt andet kigget på antallet af dage og personer, det har været muligt at bestille til hos udbyderen.
Tilmed har vi kigget på, hvorvidt man som forbruger har haft valgmuligheder i forhold til modtagelsesfrekvensen.
Hos nogle udbydere er det nemlig muligt at angive, om man ønsker at modtage en måltidskasse på ugentlig basis, hver 14. dag eller en gang hver måned, mens det hos andre udbydere blot er muligt at vælge, at man ønsker at få leveret deres måltidskasse en gang ugentligt.
Derudover har vi også kigget på bestillings-setuppet. Vi har målt og vejet dette i forhold graden af brugervenlighed, og så har vi samtidigt vurderet, i hvor høj grad setuppet har evnet at tilpasse sig forskellige forbrugeres forskellige behov.
Sidst, men ikke mindst har vi – i forhold til bedømmelsesparameteret ‘fleksibilitet’ – kigget på forbrugerens grad af medbestemmelse i forhold til en måltidskasses indhold.
Kvalitet af råvarer
Det siger næsten sig selv, hvad vi har lagt vægt på i forhold til dette parameter…
Her har vi nemlig vurderet, i hvilket omfang de råvarer, som en måltidskasse-udbyder enten har brugt i sine færdigretter eller sendt, har været friske og smagfulde.
Vi har naturligvis også forsøgt at indhente særlig information om, hvor de forskellige måltidskasse-udbydere får deres råvarer fra.
Hvis en udbyder har kunnet dokumentere, at denne udelukkende indkøber råvarer fra anerkendte producenter, har dette naturligvis trukket op i vores bedømmelse.
Ry blandt forbrugerne
Når vi har skullet vurdere en måltidskasse-udbyders ry hos forbrugerne, har vi besøgt udbyderens Trustpilot-side.
Vores karaktergivning i forhold til dette parameter er derfor en direkte gengivelse af den enkelte udbyders karakter på Trustpilot.
Variation
Når vi har bedømt en måltidkasse-udbyder i forhold til parameteret ‘variation’, har vi kigget på graden af variation af de måltider, som en måltidskasse-udbyder leverer.
Nogle måltidskasse-operatører kører med skiftende menuer hver uge. Her har vi kigget på, hvor mange retter man som forbruger kan vælge imellem hver uge, og i hvilket omfang retterne varierer.
Andre måltidskasse-udbydere har x antal faste retter at vælge imellem. Når vi har vurderet disse, har vi naturligvis kigget på antallet af retter og variationen disse retter imellem.
Pris
Det er faktisk ikke så let, som man måske skulle tro at vurdere en måltidskasse-udbyder i forhold til parameteret ‘pris’.
Dette skyldes blandt andet, at prisen pr. måltid hos mange måltidskasse-udbydere påvirkes af antallet af dage og personer, man bestiller til.
Hos langt de fleste udbydere forholder det sig nemlig sådan, at desto flere dage og personer man bestiller til, jo lavere en pris pr. måltid opnår man.
Et dilemma for os har derfor været: Skal vi tage udgangspunkt i den lavest eller højst mulige pris pr. måltid, når vi bedømmer en udbyder i forhold til parameteret ‘pris’?
Lad os bare afsløre, at løsningen blev en mellemting, hvor vi både tog højde for den potentielt høje pris pr. måltid og den potentielt lave pris pr. måltid.
Derudover medtænkte vi også selve ‘varen’ i forhold til vores bedømmelse af, hvor godt en udbyder klarede sig inden for parameteret ‘pris’.
Med det menes, at en måltidskasse-udbyder, der opererer med relativt høje priser, sagtens kan være blevet belønnet med en fornuftig karakter inden for pris-parameteret, hvis vi har vurderet, at man som forbruger virkelig får fuld valuta for sine penge, fordi råvarerne, som udbyderen benytter, er ekstremt lækre og servicen, som selvsamme udbyder leverer, er helt i top.