
LynKassen
- Hurtig og nemt tilberedning
- Lækre opskrifter
- Økologiske råvarer
Fra
39 kr.
per portion
Mad til:
5 personer
Antal dage:
3
Tilberedning:
Ca. 30 min.
Hvis du kan lide fisk, er der ingen vej udenom Skagenfoods lækre måltidskasser, som i de fleste afskygninger (Skagenfood tilbyder i alt 18 forskellige måltidskasser) har frisk fisk som en central ingrediens i de mange velsmagende retter.
Det er først og fremmest den friske fisk, som får Skagenfood til at skille sig ud fra konkurrenterne, men du finder dog også måltidskasser, hvor fisken ikke nødvendigvis er hovedpersonen, så de af os, som er knapt så begejstrede for fisk, også kan gå mætte fra bordet. Vi har selv testet ‘Favoritkassen’, hvor blot en enkelt af de 3 retter var med fisk, og denne var så tilpas neutral i smagen, at de fleste ville synes om den.
Udover måltidskasser tilbyder Skagenfood også såkaldt fiskekasser, som indeholder friskfanget fisk og ingen andre ingredienser.
Virksomheden Skagenfood er stiftet i 2001 og har i dag omkring 20.000 abonnenter, som enten modtager en måltidskasse eller en fiskekasse. Den store mængde betalende kunder er i sig selv et fint bevis på, at der er tale om en god og velfungerende service, og kigger vi nærmere på anmeldelser af virksomheden, er der også massevis af ros til Skagenfood, som bekræfter dette.
I det følgende vil vi fortælle mere om, hvad du kan forvente af Skagenfood, og hjælpe dig med at beslutte, om de lækre måltidskasser fra det nordjyske firma er noget for dig.
Vær opmærksom på, at der optræder affiliate-links på siden.
LynKassen
Fra
39 kr.
per portion
5 personer
3
Ca. 30 min.
Ekstra Grøn hverdag
Fra
48 kr.
per portion
1-4 personer
3-4
Ca. 25-30 min.
Pescetar Måltidskassen
Fra
48 kr.
per portion
1-4 personer
3
Ca. 30-40 min.
Spar 25% på dine første tre måltidskasser fra Skagenfood.
For at bruge rabatten, skal du blot bestille igennem vores link. Det gør du ved at trykke på knappen nedenfor.
Vi har selv haft fornøjelsen af at tilberede og spise tre lækre måltider fra Skagenfood. Vi bestilte ‘Favoritkassen’, som indeholdt en ret med fisk, en med kylling og en med oksekød. Det var dog ikke kun i forhold til kød, der var god variation, for de tre retter adskilte sig også tilpas meget fra hinanden, så der ventede en helt ny smagsoplevelse hver aften.
Der er meget, som kan gå galt, når man skal have transporteret en vare fra én ende af landet til en anden. Særligt risikabelt er det, når denne vare indeholder friske råvarer, som – hvis de ikke leveres i tide – kan blive dårlige.
Heldigvis kan vi berette om problemfri levering fra Skagenfood.
Måltidskassen skal godt nok bestilles i lidt god tid i forvejen, men til gengæld ankom den på den dag, de havde lovet.
Efter levering modtog vi en SMS, som bekræftede, at kassen var leveret. I beskeden var der også et link, som førte til en leveringskvittering, hvor der tilmed var taget et billede af kassen foran hoveddøren.
Råvarerne er pakket i to kasser. Termokassen var fyldt med is og køleelementer, så kødet, som lå i kassen, ikke risikerede at blive dårligt under transporten. Papkassen indeholdt de knapt så temperaturfølsomme råvarer, som fx grøntsager, ris og kartofler.
Leveringen af pakkerne fra Skagenfood sker i løbet af natten og inden kl. 7 om morgenen, hvorfor de fleste vil have mulighed for at tage kasserne indendøre inden arbejde, så disse kan pakkes ud og stilles på køl.
Der var dog, som sagt, rigeligt med is i termokassen af flamingo, så kassen ville formentlig godt kunne tåle at stå et par timer.
Som du forhåbentligt kan se på ovenstående billede, er der hos Skagenfood fokus på både økologi og friske råvarer.
Vi var fuldt ud tilfredse med friskheden og kvaliteten på råvarene, og så giver det naturligvis point i vores bog, at det meste var økologisk.
Vi har testet mange måltidskasser, så vi ved af erfaring, at det ikke er alle, som har helt styr på brugervenligheden i opskrifterne.
Det er – det indrømmer vi gerne – en svær kunst at ramme et niveau, hvor en nybegynder i et køkken kan være med, samtidig med at en eventuel mere erfaren kok ikke føler sig talt ned til i opskrifterne.
Det er dog vores vurdering, at Skagenfood har fundet et fint niveau med deres opskrifter, som er tilpas nemme at følge.
Opskrifterne er fint delt op i en ingrediensliste til venstre og en fremgangsmåde til højre ved hver ret.
Vi er især begejstrede for, at der er billeder af hver ret, så man kan se, hvordan det færdige resultat skal være. Dels hjælper det appetiten på vej, og dels fungerer det som en vejledning til anretningen af maden.
De fleste retter skal tilberedes helt fra bunden, så det kan naturligvis tage lidt tid, når der skal snittes, skæres og røres sammen. Som du kan se på opskrifterne på billedet ovenfor, estimeres tilberedningstiden til omkring 30 minutter, hvilket passer meget godt med den tid, vi brugte i køkkenet.
Vi har tidligere fået fisk i måltidskasser fra andre leverandører, men vi har aldrig – som det var tilfældet med denne fra Skagenfood – modtaget frisk fersk fisk, som hverken var frossen eller vakuumpakket.
Det gør selvsagt noget godt for retten, når der benyttes helt friske råvarer, og derfor var vi rigtigt begejstrede for den friske og yderst velsmagende fisk, som vi faktisk ikke i forvejen kendte til.
Med en pris pr. måltid som starter på 49 kr. er der ikke tale om markedets billigste måltidskasse, men med henblik på mængden af mad, og kvaliteten på retterne, er det ikke fordi det er urimeligt dyrt. Særligt hvis du er ny kunde, og derfor kan benytte en rabatkode til de første bestillinger, er prisen ganske rimelig.
Hvis prisen er det vigtigste for dig, når du skal vælge en måltidskasse, er det nok ikke Skagenfood, som vil passe dig bedst. I stedet kan du tage et kig på vores oversigt over de billigste måltidskasser her.
Hos Skagenfood kan du ikke selv vælge, hvilke retter du vil have pakket ned og sendt til din adresse hver uge. I stedet har virksomheden valgt at tilbyde et ret omfattende udvalg af kasser, så du med stor sandsynlighed alligevel kan finde en, som indeholder de retter, du har lyst til.
Du kan blandt andet vælge:
Efter at have prøvet og testet Skagenfood, har vi faktisk ikke meget negativt at sige om hverken virksomheden eller selve måltidskassen.
Vi undrer os dog lidt over, at det ikke er nemmere at afmelde sig hos Skagenfood, hvis man ikke ønsker at fortsætte. Den nemme løsning – i hvert fald set fra forbrugerens side af bordet – ville være at gøre det muligt at afmelde sig ved at trykke på en knap på hjemmesiden. Sådan er det dog ikke, for hvis du ikke længere vil modtage måltidskasser fra Skagenfood, skal du sende dem en mail eller ringe til kundeservice.
Når man kan bestille en kasse med ganske få tryk, skal man – hvis du spørger os – også kunne afmelde sig med samme lethed.
I skrivende stund har Skagenfood modtaget næsten 1.400 anmeldelser på Trustpilot og præsteret en samlet score på 4,4, hvorfor virksomheden får prædikatet ‘Fremragende’.
80 % af forbrugerne, der har anmeldt Skagenfood på Trustpilot, har kvitteret med 5 stjerner, mens blot 2 % har givet en enkelt stjerne.
De mange tilfredse anmeldelser vidner om, at Skagenfood bestemt gør tingene rigtigt, og derfor kan du med ro i sindet give dem et forsøg, hvis du er på jagt efter en ny fast leverandør af måltidskasser til din husstand.
Skagenfood er ejet af Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen, som – udover at drive virksomhed sammen – også er gift.
I 2017 købte Salling Group sig ind og ejer i dag 80% af virksomheden.
Skagenfood sælger økologiske måltidskasser og fiskepakker med frisk fisk.
Skagenfood leverer til hele landet med undtagelse af ikke-brofaste øer.
Ja, råvarerne fra Skagenfood er altid 100% økologiske og tilmed altid fra Danmark.