Spring til indhold

Anmeldelse af
MyDietPal

MyDietPal screenshot 2023
0
3.5/5
Fleksibilitet
4/5
Kvalitet af råvarer
3/5
Ry blandt forbrugerne
3.4/5
Variation
3/5
Pris
4/5

Blive klogere på, hvordan vi bedømmer her.

Tilbyder prøvepakke til nye kunder

Ingen tilberedningstid – Leveres færdiglavet

Tilbyder hjælp til kostplanlægning

Vær opmærksom på, at der optræder affiliate-links på siden.

Uddybende anmeldelse af
MyDietPal

MyDietPal logo

Hos MyDietPal er missionen klar; hverdagen skal optimeres, så man skal tilbringe mindre tid på indkøb og madlavning. I stedet skal tiden og energien bruges på noget andet, som giver mere værdi og glæde. Vigtigst af alt for virksomheden er det dog at bidrage til folkesundheden ved at hjælpe danskerne med at spise bedre og sundere.

Det er den personlige træner og kostvejleder, Chano Nielsen, som står bag konceptet, som adskiller sig en smule fra konkurrenterne, som også tilbyder måltidskasser. Hos MyDietPal bruger man nemlig viden om kost og træning til at tilrettelægge de ugentlige måltider – enten i den såkaldte ‘simpel menu’, som er ens for alle, eller i ‘custom menu’, hvor du selv vælger samtlige ingredienser i måltiderne.

Måltidskasserne fra MyDietPal er tilberedt på forhånd, så du ikke skal bruge tid i køkkenet. Selvom der er tale om færdigretter, kan du dog være sikker på, at maden både er sund og yderst velsmagende.

Du har desuden mulighed for at få lavet en individuel kostplan i samarbejde med MyDietPal, så du kan få hjælp til at nå eventuelle mål. 

I det følgende vil kigge nærmere på måltidskasserne fra MyDietPal og give vores ærlige vurdering af produktet.

Fordele

Mulighed for at få professionel hjælp til kostplanlægning

Ready to eat – Maden leveres færdiglavet 

Mulighed for at lave helt egen menu

Tilbyder prøvepakker til nye kunder

Ulemper

Ingen levering til ikke-brofaste øer

Prisniveauet

Alt forarbejdet med maden er gjort, så det eneste du skal gøre, er at sætte dig til rette og sætte tænderne i maden. Taget i betragtning af hvor nem aftensmaden eller frokosten bliver, er det en ganske lille pris at betale for en måltidskasse fra MyDietPal.

Måltidsprisen kan – afhængigt af størrelsen – komme helt ned på 64 kr. pr. person. Sammenlignet med de fleste andre måltidskasser er prisen hos MyDietPal i den lave ende. 

Vælg den ugentlige menu eller skræddersy din egen måltidskasse

Hos MyDietPal har du tre valgmuligheder; enten vælger du den menu, som holdet bag siden har planlagt eller så sørger du helt selv for at skræddersy hvert eneste måltid i kassen, hvis du da ikke starter med at bestille prøvepakken, som er tiltænkt nye kunder.

MyDietPal måltidskasser

Vælger du ‘Simpel menu‘ har det professionelle team udvalgt 3-7 retter mad, som du får bragt til døren. Måltiderne er sunde og velsmagende, ligesom der er ganske fin variation i retterne.

Alternativt kan du gå med ‘Custom menu‘, hvor du selv sørger for at skræddersy din kost. Her skal du først vælge mellem kylling eller oksekød samt mængden, du ønsker. Herefter skal du beslutte dig for, hvilke grøntsager du ønsker og om kulhydraterne skal komme fra kartofler, ris eller pasta. 

Din sidste mulighed er ‘Prøvepakken‘, hvor du til en rimelig pris har mulighed for at teste og smage maden, så du kan vurdere, om MyDietPal er den rette løsning for dig.

Ingen tilberedningstid med lækre færdigretter fra MyDietPal

Ordet ‘færdigretter’ klinger ofte negativt og giver associationer til kedelig frossen mad. Sådan skal du dog ikke betragte måltiderne fra MyDietPal, for selvom der rigtigt nok er tale om færdigtilberedt mad, er kvaliteten milevidt fra den, du kender fra de små pakker med fryselasagne, boller i karry og lignende, som findes i frysedisken i supermarkedet.

Fordi måltidkasserne er ‘ready to eat’, altså tilberedt og klar til at spise fra kassen, kan du have et måltid klar på den tid, det tager dig at åbne køleskabet. Nemmere, hurtigere og mere simpelt bliver det ikke!

Måltider fra MyDietPal

Bestilling er problemfri

Det er en smal sag at bestille mad fra MyDietPal. Første skridt er at vælge mellem de tre typer af måltidskasser. For nemheds skyld tager vi udgangspunkt i ‘Simpel menu’-måltidskassen. 

MyDietPal bestilling

Når du skal bestille, skal du vælge antallet af personer, som skal have glæde af måltiderne. 

Herefter kan du vælge enten små eller store portioner. Hvis I er to personer, og den ene af jer har brug for en stor, men den anden kan klare sig med en lille, kan I bestille den rette størrelse til hver enkel.

Efterfølgende kan du vælge, hvor mange dage du skal have måltider til. MyDietPal tilbyder mad til tre, fem og syv dage.

Nu kan du vælge, om måltiderne skal være til frokost, aften eller om du vil modtage 2x måltid per dag, så der både er mad til frokost og aften.

Slutteligt kan du vælge gris og/eller fisk fra, hvis du ikke ønsker, at det skal indgå i maden.

Kundernes vurderinger af MyDietPal

I skrivende stund har MyDietPal en bedømmelse på 3,4 stjerner ud af fem mulige hos Trustpilot. Virksomheden betragtes derfor som gennemsnitlig. 

Dog skal det nævnes, at vurderingen kun er baseret på beskedne 13 anmeldelser fra kunder, hvorfor vurderingen ikke nødvendigvis er retvisende.

Der er tilsyneladende meget delte meninger om maden, som af nogle bliver kaldt for kedelig og ens smagende, imens andre kalder den for mættende og velsmagende. 

Rabat på MyDietPal

Nye kunder tilbydes i øjeblikket op til 12% ved oprettelse af abonnement hos MyDietPal. Ingen rabatkode er nødvendig – klik blot på knappen nedenfor og bestil med de 12% i rabat.

Vores oplevelse med MyDietPal

Hos Godappetit.dk har vi naturligvis også selv testet MyDietPal, og vi var særligt begejstrede for bekvemmeligheden, og at vi – i den periode vi spiste retter fra MyDietPal – havde en følelse af, at vi levede rigtig, rigtig sundt. 

Derudover vil vi gerne rose kommunikationen i forbindelse med leveringsprocessen. Denne kommunikation indebar blandt andet, at vi modtog en SMS med et link til et site, hvor vi blandt andet kunne informere vores leverandør om, hvor vi ønskede vedkommende stillede måltidskassen, samt hvad koden til dørtelefonen var, så han kunne komme ind i vores omgang, sæt vi ikke var hjemme på leveringstidspunktet. 

Senere i forløbet modtog vi en ny SMS med et nyt link til et site, hvor vi kunne følge leveringen tæt. Her kunne vi blandt andet se, hvornår vi kunne forvente, at vores kasse blev leveret, og dette estimat viste sig at være yderst præcist.

Mad på få minutter

På samtlige af vores retter fra MyDietPal fremgik det på emballagen, at retten enten kunne nydes kold eller varmes i enten en almindelig ovn eller i en mikrobølgeovn. 

Hvis man vælger – som vi gjorde – at varme sine retter i mikrobølgeovnen, skal man være opmærksom på, at de medfølgende frokostbakker ikke tåler opvarmning, hvorfor retterne skal anbringes på noget andet. 

På mange måder havde det været smartere at lave en bakke, der kunne tåle høj varme, men måske MyDietPal har deres gode grunde til ikke at have gjort det.

Ligeledes skal man – hvilket også angives på emballagen – sørge for at sortere grøntsagerne fra inden opvarmning. 

Fin smag, men ikke noget særligt

Smagen var ganske fin for de retter, vi prøvede, men ikke overvældende, hvilket nok særligt hænger sammen med, at der hos MyDietPal er tale om færdigretter, hvor det primære fokus er på at kreere retter med et lavt antal kalorier, som er yderst bekvemmelige for forbrugeren, og bekvemmeligheden må man i den grad sige, at der er styr på. 

At tilberede mad fra MyDietPal kan nemlig gøres på under fem minutter. 

Ydermere føles retterne dejligt sunde og næringsrige, og vi havde en fornemmelse af, at de berigede os med en masse energi. 

Retternes mængde var for det meste ganske passende. Når vi skriver for det meste, skyldes det, at der var en enkelt ud af fem retter, nemlig en herlig suppe, hvor mængden ganske enkelt ikke var tilstrækkelig til, at vi kunne opnå en passende mæthedsfornemmelse. Ydermere er det værd at bemærke, at mængden af kød – til vores smag – var lige i underkanten i flere af retterne. 

Sidst, men ikke mindst vil vi også gerne rose variationen. Ingen af retterne – på nær to – mindede synderligt meget om hinanden, og derfor kørte vi på ingen måde død i maden fra MyDietPal. 

Dog kunne vi godt savne noget af den friskhed, der kendetegner frisklavet mad, hvilket retterne fra MyDietPal af gode grunde ikke evnede at levere.

Hvor mange personer kan man bestille til?

Hvis det kun er dig selv, som skal have måltider, kan du bestille til 1 person. Du kan dog tilføje flere personer til din bestilling, så det i princippet er din pengepung, som afgør, hvor mange du kan bestille til.

Hvor mange dage kan man bestille til?

MyDietPal tilbyder måltidskasser til 3, 5 eller 7 dage. 

Kort opsummering

Det bliver næppe lettere at få nærende og velsmagende mad. Maden fra MyDietPal er tilberedt på forhånd, hvilket vil være en fordel for nogen og en ulempe for andre. Det kræver ingen tid i køkkenet, men til gengæld kan du ikke forvente samme smagsoplevelse, som hvis du selv havde tilberedt maden.

Det er ganske simpelt at bestille måltidskasser fra MyDietPal, og som en ekstra fed feature har du endda mulighed for selv at sammensætte hver enkelt ret i kassen, hvis du har lyst til det. 

Vurderingen på Trustpilot er fornuftig, men ikke helt overbevisende. Dog er det vigtigt at nævne at bedømmelsen på 3,4 ud af 5 stjerner, kun er baseret på 13 kunders erfaringer med måltidskasserne.

Vores egen oplevelse med MyDietPal var ganske hæderlig. Leveringen gik, som den skulle, maden smagte fint, og det var generelt set utroligt let at tilberede denne.

MyDietPal logo
3.5/5

3,5/5

Rabat:

Ingen

MyDietPal logo

Rabat:

Ingen