I artiklen her kigger vi nærmere på, hvorvidt måltidskasser bør betegnes som dyre eller ej. Lad os bare allerede nu afsløre, at svaret på spørgsmålet ikke er helt så ligetil at give, som man måske skulle tro.
‘Er måltidskasser dyre?’
Det lyder jo egentlig som et ganske simpelt spørgsmål, men det er det på ingen måde, da rigtig mange faktorer bør overvejes og medtænkes, hvis svaret på spørgsmålet skal være tilpas nuanceret.
Derudover er det også værd at nævne, at der findes mere end 15 forskellige måltidskasse-leverandører, og at disse opererer med vidt forskellige priser.
Afhængigt af mængden af personer og dage, du bestiller til, samt hvilken leverandør du bestiller fra, kan prisen pr. måltid variere med 40-50 kroner fra måltidskasse-leverandør til måltidskasse-leverandør, og vi gætter på, at der blandt de fleste vil være konsensus om, at måltidskasser fra de måltidskasse-operatører, der befinder sig i den dyre ende af pris-spektret, typisk bør anses som dyre, mens måltidskasser fra de billigste operatører ikke nødvendigvis skal tildeles det stempel.
Ønsker du at danne dig et overblik over den potentielt laveste pris pr. måltid for de forskellige måltidskasse-udbydere så tjek vores oversigt over de mest populære måltidskasser.
Sidst i denne her artikel vil vi forsøge at give et nuanceret svar på, hvorvidt måltidskasser generelt kan anses som værende dyre eller ej, men inden vi når så langt, vil vi gennemgå de faktorer, man – i vores optik – er nødt til at medtænke, hvis man vil give et så retvisende svar på spørgsmålet som overhovedet muligt.
Du får mere end blot mad med en måltidskasse-ordning
Når du køber en måltidskasse, vil du modtage en kasse indeholdende mad.
Afhængigt af hvilken udbyder du benytter, vil kassen enten indeholde ingredienser og opskrifter til en række nemme retter, eller den vil indeholde færdigretter, der blot skal opvarmes i mikrobølgeovnen.
Hvis du udelukkende forholder dig til det konkrete produkt, du modtager, altså maden, vil du formentlig kunne købe tilsvarende ingredienser eller færdigretter i et supermarked billigere, hvorfor man kunne fristes til at konkludere, at måltidskasser er dyre.
I den henseende er det dog værd at indskyde, at i vores øjne får du mere end blot mad, når du abonnerer på en måltidskasse-ordning. En måltidskasse-ordning er nemlig yderst bekvemmelig og vil kunne spare dig for tid og brug af mentale ressourcer, hvilket vi vil nuancere i de kommende afsnit.
Færre indkøb
Når man er medlem af en måltidskasse-ordning, leveres ens varer direkte til ens hoveddør.
Du vil derfor dels spare tid på indkøb, men derudover vil du formentlig også spare energi, da du slipper for at forberede indkøbene.
Rigtig mange planlægger nemlig deres indkøb på forhånd, og hvis du er en af dem, der gør det, så ved du, at du bruger en del ressourcer på at sammensætte en menu for ugen, der skal handles ind til.
Som måltidskasse-abonnent overlader du sammensætningen af en række af ugens aftensmåltider til nogle andre, og dermed slipper du for at bruge en masse mentale ressourcer på den del.
Hvis du ønsker indflydelse på, hvilke retter din måltidskasse skal indeholde, kan dette naturligvis sagtens lade sig gøre, da enhver måltidskasse-udbyder giver forbrugerne mulighed for at vælge mellem et udsnit af retter.
Ønsker du derimod ingen involvering, vil dette også kunne lade sig gøre hos langt de fleste udbydere.
Tilberedning af maden kræver ikke meget tid
Der findes overordnet set to lejre af måltidskasse-udbydere.
Den ene lejr leverer måltidskasser, som indeholder færdigretter, der blot skal opvarmes i mikrobølgeovnen, mens den anden lejr leverer måltidskasser, som indeholder ingredienser og opskrifter.
Det siger sig selv, at mængden af tid og energi, du skal bruge på tilberedningen af retterne, er klart mindst, hvis du vælger en måltidskasse-udbyder fra lejr nummer et. En række eksempler på udbydere, der tilhører denne kategori, er:
Vælger du en måltidskasse-udbyder, der tilhører lejr nummer to, vil du skulle investere lidt mere tid og energi i madlavningen.
Dog er det værd at bemærke, at for langt de fleste udbydere gælder det, at opskrifterne er virkelig, virkelig lette, og at pakningen af varerne tilgodeser forbrugeren på en måde, så denne lynhurtigt kan finde ingredienserne til de enkelte retter.
Med andre ord er der altså også her tale om en yderst bekvemmelig løsning.
Eksempler på udbydere, der tilhører lejr nummer to, er:
Mængden, du bestiller, påvirker prisen pr. måltid
Hos langt de fleste måltidskasse-udbydere vil antallet af dage og personer, du bestiller til, have indflydelse på prisen pr. måltid.
Netop derfor forholder det sig sådan, at hos flere måltidskasse-udbydere vil prisen pr. måltid være relativt høj for singler, mens børnefamilier, der bestiller mad til fire-fem dage ugentligt vil ramme en relativt lav pris pr. måltid. Derfor vil mange singler nok hævde, at måltidskasser er dyre, mens mange medlemmer af børnefamilier vil hævde det modsatte.
Der findes et utal af fine introtilbud
Hos Godappetit.dk kan du sammenligne de bedste måltidskasse-udbydere, og via vores sammenligning vil du kunne se, at langt de fleste udbydere byder på skarpe introtilbud, så du kan prøve en eller flere måltidskasse-udbydere særligt billigt.
Benytter du et af disse introtilbud, vil dette selvsagt have indflydelse på, hvorvidt din måltidskasse kan anses som værende dyr eller ej.
Er måltidskasser så dyre eller ej?
Godt så…
Nu har vi gennemgået de – i vores øjne – vigtigste faktorer, der bør medtænkes, når man skal svare på, hvorvidt måltidskasser er dyre eller ej.
Hvis du udelukkende forholder dig til måltidskassens konkrete indhold og samtidigt ser bort fra eventuelle introtilbud, så vil vi sige, at langt de fleste måltidskasser bør anses for at være lidt dyre.
Sagen er nemlig den, at du som regel vil kunne købe tilsvarende ingredienser eller færdigretter billigere, hvis du gider bruge tid på dette.
Medtænker du derimod de bekvemmelighedsfordele, som følger med at være tilmeldt en måltidskasse-ordning, synes vi ikke, at måltidskasser er dyre. Slet ikke for dem, der tilhører en børnefamilie, hvor det giver mening at bestille til et relativt højt antal personer og dage hver uge.