Hjem » Klimavenlig mad – sådan spiser du mere klimavenligt

Klimavenlig mad – sådan spiser du mere klimavenligt

  • af

Fødevareproduktion er en stor post i det overordnede klimaregnskab, så vil man have en positivt effekt på klimaet, er det på ingen måde en dum idé at tage udgangspunkt i maden i dagligdagen. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du igennem din kost, kan nedsætte dit klimaaftryk.

Fødevareproduktion er en nødvendighed, hvis ikke vi som civilisation skal vende tilbage til en tilværelse som jægere og samlere. Men uheldigvis er det sådan, at netop fødevareproduktionen er en af de store syndere, når det samlede klimaregnskab bliver gjort op.

I EU stammer omkring 20-30% af den samlede årlige udledning af drivhusgasser fra produktion og forbrug af fødevarer. Det er derfor en nødvendighed, at man i EU og på verdensplan kigger nærmere på fødevareindustrien.

Det kan være svært at se, hvordan man som almindelig forbruger skulle påvirke denne enorme industri, men er der nok mennesker, som følger dit eksempel og gør kosten mere klimavenlig, skal fødevareindustrien nok tilpasse sig de nye behov. 

I denne artikel hjælper vi dig med at spise mere klimavenligt ved at servere 10 gode råd, som du kan bruge, næste gang du skal handle ind.

Så meget CO2 udleder fødevarer

Det er ikke ligegyldigt, hvad du spiser, hvis du vil sætte mindst muligt aftryk på klimaet. I nedenstående tabel kan du se, hvor meget CO2 forskellige fødevarer udleder pr. kilo produceret.

Begrebet CO2-ækvivalenter dækker over kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O)

Fødevaretype CO2-ækv./kg
Oksekød (ammekvæg)25,6
Oksekød (tyrekalve)12,6
Kylling3,7
Gul ost11,3
Æg (20 stk.)2
Letmælk1,2
Rejer (pillede og frosne)10,5
Torsk1,2
Drivhusagurker4,37
Drivhustomater3,45
Hvedemel1,13
Rugbrød0,79
Havregryn0,79
Kartofler0,21
Gulerødder0,122

Kilde: Notat om Fødevarernes klimaaftryk fra Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, 6. oktober 2008.

1. Spis mindre kød

Selvom de fleste er enige om, at det er lækkert med en god bøf, er der desværre ingen vej udenom; hvis du for alvor vil påvirke klimaet positivt igennem din kost, skal du skære ned for dit indtag af kød.

Som det fremgår af tabellen lidt længere oppe på siden, er kødproduktion skidt for klimaet, og især oksekød er med længder den fødevare, hvis produktion står for størst udledning af drivhusgasser.  

På verdensplan er landbrugsdyr ansvarlige for 18% af udledningen af drivhusgasser, og her er især kvægproduktionen den store synder.

Det bedste for klimaet er naturligvis, hvis du helt stopper med at spise kød, men det kan være en lidt voldsom overgang for de fleste. I stedet kan du starte med at indføre en eller flere kødfrie dage, hvor du forsøger dig med lækre retter, som ikke indeholder kød.

Jo mere kød, især oksekød, du spiser, des mere vil klimaet blive belastet. 

2. Spis lyst kød frem for mørkt kød

Hvis du insisterer på, at kød skal være en del af dine måltider, kan du – i stedet for at droppe kød helt – sørge for at vælge de typer af kød, som belaster klimaet mindst.

Kylling og svinekød belaster eksempelvis klimaet væsentligt mindre end oksekød. Klimabelastningen fra oksekød er op til 4-8 gange større end ved produktion af svine- eller kyllingekød.

En god tommelfingerregel er at vælge lyst kød fremfor mørkt, da det lyse kød generelt belaster klimaet mindst. 

3. Server linser, bønner og kikærter

Dropper du kødet fra din daglige kost, kan du risikere at mangle protein. Heldigvis findes der et proteinholdigt alternativ til kød, som tilmed er ganske klimavenligt. 

Vælger du at spise flere linser, bønner og kikærter, kan du være med til at nedsatte udledningen af drivhusgasser uden at gå på kompromis med dit behov for protein i kosten. 

Bælgfrugter belaster klimaet næsten 50 gange mindre end fx oksekød.

Der er omkring 21 g protein pr. 100 g i bælgplanter. Til sammenligning er der omkring 26 g protein i kød. 

4. Mere grønt på tallerkenen

Grøntsager er den type fødevare, som belaster klimaet absolut mindst, og så har de desuden den fordel, at de er yderst sunde og gode for kroppen. 

Gå især efter grove grøntsager som kål, bønner, linser og rødder.

Hjernemad

5. Vælg grøntsager efter sæson

Det er ikke helt nok for klimaet, at du blot køber stort ind af grøntsager, næste gang du er i supermarkedet. Vil du virkelig gøre en positiv forskel, skal du nemlig være strategisk, når du skal vælge dine grøntsager.

Vælger du grøntsager, som ikke er i sæson, vil disse typisk være dyrket i opvarmede drivhuse, hvilket kræver væsentligt mere energi end grøntsager dyrket udendørs. Et højere energiforbrug betyder som udgangspunkt større udledning af drivhusgasser.

6. Spis flere kartofler og mere pasta, men færre ris

Ris udleder mere CO2 end kartofler og pasta, så drop gerne førstnævnte til fordel for de to andre alternativer. 

7. Tænk over madspild

I Danmark bliver der hvert eneste år smidt mere end 700.000 ton mad ud. Almindelige husstande står i alt for omkring 260.000 ton om året. 

Det er ikke blot spild af mad, at der smides så meget ud hvert år – det er også et enormt ressourcespild, da der bruges enorme mængder energi til produktionen af fødevarerne. Denne energi vil typisk have resulteret i udledning af klimabelastende gasser, som ender med at være fuldstændigt spildt, fordi fødevarerne ender i skraldespanden. 

I stedet for at smide mad ud, og senere købe nyt, kan du gemme det til dagen efter, fryse det ned til et senere tidspunkt eller tage det med på arbejde til frokost. 

8. Sluk tørsten med vand fra hanen

Det er ikke CO2-neutralt at rense og transportere vand til dit hjem, men det er med længder den bedste løsning, når du skal slukke tørsten. Sodavand, saftevand, kakao, saftevand osv. belaster klimaet i langt højere grad end postevand – og så er vandet fra hanen tilmed sundere for din krop.

Undgå at købe vand på flaske, da det kræver omkring 1500 gange så meget energi at producere sammenlignet med vand fra hanen. 

9. Spis mere fisk og skalddyr

Fisk og skalddyr er både sundt og mere klimavenligt end kød, hvorfor det er oplagt at servere mere fisk i dagligdagen. 

Det er dog ikke helt uvæsentligt, hvilken type af fisk og skalddyr du vælger. Muslinger og marinerede sild har fx et lavere klimaaftryk end rejer og fladfisk. 

10. Tjek klimabelastningen af dine fødevarer inden du køber

Det kan være svært for den almindelige forbruger at gennemskue, om en bestem type madvare er god eller dårlig for klimaet. Derfor kan du overveje at benytte følgende geniale database, hvor du blandt andet kan søge efter specifikke fødevarer og herefter aflæse disses udledning af CO2

Ved hjælp af databasen kan du lettere planlægge ugens måltider efter deres indvirkning på klimaet. 

Du finder ‘den store klimadatabase’ her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *