Hjem » Hvornår er grøntsager i sæson i Danmark?

Hvornår er grøntsager i sæson i Danmark?

  • af

Der er adskillige gode grunde til at handle danske grøntsager, når det er muligt. Dels er de danske grøntsager mere klimavenlige end de udenlandske alternativer, og så kan de faktisk også være sundere og mere velsmagende, ligesom de indeholder færre sprøjtemidler. I denne artikel kan du danne dig et overblik over, hvornår de forskellige grøntsager er i sæson i Danmark.

Hvornår er forskellige grøntsager i sæson i Danmark?

I tabellen nedenfor har vi gjort det nemt for dig at danne dig et overblik over, hvornår hver enkelt grøntsag er i sæson i Danmark. Grøntsagerne er enten dyrket på friland eller i drivhus.

Grøntsager i sæson

Derfor skal du gå efter danske grøntsager i sæson

Der er god grund til at gå efter danske grøntsager i sæson, når du handler ind i det daglige. I det følgende kan du læse mere om en række af de største fordele ved at vælge sæsonaktuelle grøntsager fra Danmark.

De er friskere og smager bedre 

Grøntsager i sæson har ikke ligget på et lager og ventet på at blive solgt – i hvert fald ikke særligt længe – og derfor vil de som udgangspunkt være mere friske og lækre, når du fylder dem i indkøbskurven. 

Friske grøntsager er som oftest mere smagfulde, hvilket naturligvis gør dem særligt attraktive.

De er sundere

Det er ikke kun på grund af bedre smag, at du skal vælge grøntsager i sæson, for det viser sig nemlig også, at friske grøntsager er sundere end alternativet.

I følge Sundhedsstyrelsen nedbrydes en del af grøntsagernes vitaminer og nærringsstoffer over tid, når de transporteret og opbevares. Helt friske grøntsager – altså de som er i sæson – vil derfor have et højere indhold af vigtige vitaminer og nærring, som din krop har brug for.

De er mere klimavenlige

Jo korte distance dine grøntsager skal tilbagelægge for at ende på din middagstallerken, des mindre vil de have forurenet. Det giver derfor rigtig god mening, hvis man gerne vil værne om klimaet, at vælge danske grøntsager. Disse er nemlig ikke blevet transporteret tusindvis af kilometer fra udlandet.

Udover at gå efter de danske grøntsager, kan du med fordel også gå efter dem, som er i sæson. Grøntsager i sæson vil nemlig have gode vækstbetingelser fra naturens side, hvorfor energiforbruget ved dyrkningen vil være lavere. 

Et tænkt eksempel kan være ved dyrkning af en bestemt grøntsag, som kræver en særlig temperatur for at vokse, hvorfor den normalt kun vokser om sommeren. Vil man dyrke denne grøntsag om vinteren, fordi forbrugerne gerne vil købe den, må man kunstigt skabe de rette vækstbetingelser – i dette tilfælde varme – hvilket kræver ekstra meget energi. Medmindre denne energi kommer fra vedvarende grønne kilder, vil det derfor resultere i forurening og dermed belastning af klimaet.

De indeholder færre sprøjtemidler

Det er ikke unormalt, at grøntsager kan indeholder rester fra sprøjtemidler. Sprøjtemidlerne bruges til at bekæmpe ukrudt, skadedyr og svamp. Det kræver derfor ikke en doktorgrad at deducere, at sprøjtemidler ikke er hensigtsmæssige at have i maden. 

En undersøgelse foretaget af DTU Fødevareinstituttet viser, at danske grøntsager indeholder færre sprøjtemidler end udenlandske. I undersøgelsen fandt man rester fra sprøjtemidler i 1 ud af 4 ikke-økologiske grøntsager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *