I skrivende stund findes der lidt mere end 15 forskellige måltidskasse-leverandører i Danmark, og i artiklen her kigger vi nærmere på, hvilke leverandører der er markedsledende.
I slutningen af 2022 udgav Wilke en stor undersøgelse omkring måltidskasser.
Undersøgelsen kaster lys over en masse spændende forhold angående måltidskasser, blandt andet hvilke udbydere der er størst.
Jævnfør undersøgelsen sidder HelloFresh på 32 % af alle kunder, mens Aarstiderne har en markedsandel på 29 %, når vi snakker måltidskasser.
RetNemt sidder på 16 % af markedet, mens Skagenfood, der ejes af Salling Group, sidder på 13 % af markedet.
Dermed er HelloFresh i skrivende stund markedsleder på det danske måltidskasse-marked. Dette er ganske imponerende, da HelloFresh først lancerede deres service i Danmark i 2020.
Allerede tilbage i 2020 havde HelloFresh dog rigtig meget viden om, hvordan man opbygger og driver en god måltidskasse-forretning. Måltidskasse-leverandøren har nemlig været i gang siden 2011, hvor Tyskland blev indtaget med succes.
Hvem er størst målt på omsætning?
Hvis vi udelukkende kigger på omsætning, er det faktisk ikke HelloFresh, der er størst her i Danmark.
Men hvordan hænger dette mon sammen, hvis de har den største markedsandel, tænker du måske?
Jamen dette skyldes blandt andet, at en række andre måltidskasse-udbydere, eksempelvis Aarstiderne, ikke blot udbyder måltidskasser i deres forretning, mens også andre produkter. For Aarstiderne udgør eksempelvis frugtkasser en stor del af omsætningen.
Herunder følger en oversigt over de tre firmaer, for hvem måltidskasser er en central del af forretningen, der genererede mest i overskud i 2021:
- Aarstiderne
Omsætning 2021: 765.212.000 kr.
Overskud 2021: 195.657.000 kr. - Skagenfood A/S
Omsætning 2021: Ukendt
Overskud 2021: 31.230.000 kr. - Hellofresh Nordics ApS
Omsætning 2021: Ukendt
Overskud 2021: 29.140.000 kr.