Anmeldelse af
Hololi Foods
Blive klogere på, hvordan vi bedømmer her.
Lækre, plantebaserede retter
Mad på få minutter
Vælg mellem 30 forskellige retter
- Lækre, plantebaserede retter
- Mad på få minutter
- Vælg mellem 30 forskellige retter
Vær opmærksom på, at der optræder affiliate-links på siden.
Hololi Foods er gået konkurs
Kort herunder følger vores uddybende anmeldelse af Hololi Foods, en leverandør, der desværre gik konkurs i 2022. Netop fordi Hololi Foods er gået konkurs, kan du derfor ikke længere bestille mad herfra. Hvis du kunne tænke dig et godt alternativ til Hololi Foods, anbefaler vi følgende måltidskasseleverandører:
Uddybende anmeldelse af
Hololi Foods’ måltidskasser
Hololi Foods er en af de nyere måltidskasse-services i Danmark.
Virksomheden slog nemlig for første gang øjnene op i 2019. Dengang var de blot en lokal udbringningsservice af vegansk mad i Vejle, og dengang hed de faktisk slet ikke Hololi Foods, men derimod Gaia Madservice.
Ligesom navnet ændrede sig, gjorde Hololi Foods’ snævre geografiske sigte det samme.
Allerede i begyndelsen af 2020 begyndte de nemlig at sende måltidskasser til det meste af Danmark.
Siden da er det kun gået en vej – og det er fremad. Derfor leverer Hololi Foods i dag plantebaseret mad i byg-selv-måltidskasser til hele landet.
Hololi Foods’ måltidskasser består ikke blot af enkelte råvarer, men derimod af fine færdigretter, som allerede er tilberedt og klargjort. Det eneste, du som forbruger skal gøre, er derfor at varme de retter, du modtager.
Så bliver vist ikke meget lettere, vel?
Fordele
Bestilling er let og på dine præmisser
Vælg mellem hele 30 retter
Bæredygtigt koncept
Bestil ned til en ret
Et perfekt valg for dig, der gerne vil spise mindre kød
Ulemper
Ikke den billigste løsning på markedet
Maden kan blive lidt ensformigt, hvis du er tilmeldt servicen en lang periode
Prisniveauet
Hololi Foods er hverken den billigste eller dyreste udbyder af måltidskasser på markedet. Hvad du kommer til at betale pr. portion, hvis du benytter Hololi Foods som din kommende leverandør af måltidskasser, afhænger af, hvilke retter du vælger.
Du vil kunne vælge imellem mere end 30 forskellige plantebaserede retter, hvor de billigste koster omkring 65 kroner, mens de dyreste koster omkring 75 kroner.
Vælg mellem mere end 30 retter
Som bemærket kan du hos Hololi Foods vælge imellem mere end 30 forskellige retter, når du sammensætter din måltidskasse.
Hololi Foods er en virksomhed med stort fokus på bæredygtighed og miljøet. Derfor fremgår det ved hver ret, hvor meget CO2 der er blevet udledt i forbindelse med produktionen af de råvarer, som retten består af.
Derudover fremgår det også tydeligt, hvilke retter der ikke indeholder gluten. En rigtig fin service for forbrugeren, hvis du spørger os.
Bestillingsprocessen er dejligt let
Det er yderst let at bestille de retter, du nu engang ønsker at prøve hos Hololi Foods. Dette foregår på en side, hvor samtlige retter fremgår med navn og billede.
De retter, du ønsker at prøve, tilføjer du til din digitale indkøbskurv, og når du har fyldt denne med alle de retter, du ønsker, klikker du blot på motivet af kurven, hvorefter du bliver ført til en side, hvor du skal indtaste lidt oplysninger om, hvortil retterne skal leveres, og hvorvidt du blot ønsker én levering eller flere leveringer og i så fald hvor ofte.
Et fremragende ry blandt forbrugerne
I skrivende stund har Hololi Foods modtaget mere end 410 anmeldelser på Trustpilot og præsteret en samlet score på 4,5, hvilket betegnes som ‘fremragende’.
76 % af samtlige forbrugere, der har anmeldt Hololi Foods på Trustpilot, har kvitteret med 5 stjerner, mens blot 4 % har kvitteret med en enkelt stjerne.
I de kommende afsnit dykker vi ned i, hvilken ros og kritik der går igen hos forbrugerne.
Lad os starte med det sjove og zoome ind på de – ifølge forbrugerne – største plusser ved Hololi Foods.
Noget, der fremhæves af rigtig mange forbrugere, er, at maden er ekstremt velsmagende.
Derudover roses Hololi Foods hyppigt for deres mission om at få danskerne til at spise mere plantebaseret.
Bekvemmeligheden og at det er let at lave retterne er også noget, som rigtig mange forbrugere italesætter via rosende gloser.
Good…
Det var de positive ting, der hyppigst blev nævnt. Lad os nu se, hvilke kritikpunkter der gentages blandt flere af de negativt stemte forbrugere.
En række forbrugere savner en smule variation blandt retterne. På nuværende tidspunkt er der en anelse mere end 30 forskellige retter at vælge imellem, og før eller siden bliver det naturligvis en smule ensformigt at spise de samme retter igen og igen. Det kan vi egentlig godt forstå, men omvendt bemærker vi også, at Hololi Foods løber udvider med flere retter, hvorfor det er et kritikpunkt, der før eller forstummer, tænker vi.
Derudover er der nogle få forbrugere, der ikke mener, at portionerne er store nok. Dette virker dog ikke til at være en holdning, der deles af flertallet.
Ganske fleksibel service
Hos Hololi Foods kan du bestille helt ned til blot en ret, hvis du ønsker det.
Medmindre du henter maden i Vejle, skal du dog berede dig på at betale leveringsomkostninger, hvorfor det bliver en dyr fornøjelse med blot en ret.
Bestiller du retter for over 599 kroner, vil leveringen være gratis.
Vores egen oplevelse med Hololi Foods
Hos Godappetit.dk har vi naturligvis også selv prøvet Hololi Foods, og vi var overvejende begejstrede.
Leveringen af vores måltidskasse forløb, præcist som den skulle. Kassen indeholdt nemlig de retter, som vi havde bestilt, og vi fik leveret til det aftalte tidspunkt.
En lille sjov ting i forhold til selve leverancen var, at Hololi Foods forærede os lidt postevand.
Vedlagt de retter, vi havde bestilt, var nemlig en karton – i miljøvenligt materiale naturligvis – med postevand, der kunne drikkes.
Det meste af vandet var stadigvæk frossent, da vi modtog leverancen, hvilket skyldtes, at kartonens primære funktion var at agere køleelement.
Ovenstående er et glimrende bevis på, hvad Hololi Foods ønsker og forsøger – nemlig at udnytte enhver ressource mest mulig til gavn for klimaet.
Foruden den kreative tanke med køleelementet vil vi gerne rose Hololi Foods for den håndskrevne hilsen på vores ordreseddel.
Denne hilsen afspejler, at Hololi Foods gerne vil udvikle et personligt, stærkt bånd til deres kunder, og at intet er vigtigere for dem end netop kunderne.
Harmende let at tilberede maden
Hvis du ikke bryder dig om at lave mad, så er Hololi Foods det oplagte valg som leverandør af måltidskasser.
Deres retter er nemlig voldsomt lette at tilberede. Som regel skal du blot prikke hul i lidt folie, hvorefter retten skal have et par minutter i mikrobølgeovnen.
På hver rets emballage er der en QR-kode, og hvis du scanner denne, føres du til en fin tilberedningsguide.
I begyndelsen syntes vi, at det var fjollet, at tilberedningsguiden ikke bare fremgik på produktet, men hurtigt måtte vi erkende, at systemet med QR-koder faktisk fungerede perfekt.
En stor fordel ved QR-modellen er desuden, at Hololi Foods får mulighed for at være lidt mere grundige i deres tilberedningsguides, hvilket kommer forbrugeren til gode.
Fin smag
Vi prøvede flere forskellige retter hos Hololi Foods, og flere gange blev vi decideret blæst bagover i forhold til, hvordan Hololi Foods-folkene formåede at få forskelligt vegetarmad til at smage.
Blandt andet fik vi en pastasalat med lox, hvor lox var Hololi Foods’ efterligning af laks.
Lox består hovedsageligt af gulerødder. Noget, som man jo ikke ligefrem forbinder med laks – hverken hvad angår smag eller konsistens. Ikke desto mindre havde Hololi Foods formået at tilberede gulerødderne på en måde, så vi var oprigtigt i tvivl om, hvorvidt det var laks vi fyldte munden med.
Ved andre retter var Hololi Foods mere udfordrede i forhold til at ramme kødkonsistens og smag, hvilket blandt andet gjaldt for deres svampebøf, der dog smagte ganske hæderligt, men som dog ikke – hvis du spørger os – mindede særligt meget om en rigtig bøf.
Vi kunne lide alle retter, vi havde bestilt, og nogle smagte rigtig godt, mens andre var på det jævne.
Når det kommer til smag, havde retterne nok også været endnu lækre, hvis de var helt frisklavede og ikke skulle varmes. Til gengæld så bevirker Hololi Foods’ tilberedningsmodel, at man får sin mad hurtigt, og at man ikke skal bruge særligt lang tid på at klargøre maden. Med andre ord er der altså plusser og minusser ved modellen.
Et yderligere plus, når det kommer til Hololi Foods’ retter, er, at de er yderst sunde stort set alle sammen, og at mange af dem indeholder råvarer med en masse stoffer, som kroppen elsker og har brug for.
Kort opsummering
Hololi Foods er – trods sin unge alder – uden tvivl en spiller, der skal tages seriøst.
Dette skyldes blandt andet, at Hololi Foods har et klart, veldefineret koncept, som harmonerer med samtidens øgede fokus på at beskytte og tage vare på klimaet.
Hololi Foods vil hjælpe danskerne med at spise sundere og mere plantebaseret mad, og det vil Hololi Foods ved at levere mad, der er fremstillet på en yderst bæredygtig måde, der tilgodeser miljøet.
Prismæssigt befinder Hololi Foods sig i et fornuftigt mellemleje, hvor de hverken er de dyreste eller billigste på markedet.
At besøge deres Trustpilot er yderst opløftende. Denne er nemlig domineret af positive anmeldelser, hvor særligt retternes smag, virksomhedens værdier samt det generelle bekvemmelighedsniveau roses til skyerne.
Hos Hololi Foods er det i øvrigt muligt at bestille blot ét måltid, hvis du ønsker dette. Denne grad af fleksibilitet gør, at servicen – modsat rigtig mange andre – uden besvær kan bruges af singler.
Da vi testede Hololi Foods hos Godappetit.dk var vi overvejende begejstrede. Det var dejligt let at tilberede maden, der som regel var yderst lækker og indeholdt råvarer med stoffer, som var – og er – rigtig gode for kroppen.