Spring til indhold

Anmeldelse af
Det Danske Madhus

Det Danske Madhus har valgt en lidt alternativ tilgang til måltidskasser. Hvor man normalt modtager en kasse med ingredienser, råvarer og opskrifter, er konceptet et andet her.

For at gøre det endnu nemmere for dig, har Det Danske Madhus gjort hele arbejdet for dig. Det betyder, at du modtager et færdiglavede og tilberedte måltider, som du blot skal varme op. 

Noget andet unikt ved måltidskassen fra Det Danske Madhus er, at hver enkelt individ i husstanden kan vælge sin helt egen menu. Hver uge bliver man som kunde præsenteret for en lang række retter, som man kan tilføje til den kommende uges måltidskasse. Der er intet krav om, at hele husstanden skal vælge den samme menu, så hvis I vil, kan I få serveret hver jeres ret, så alle går mætte og tilfredse fra bordet. 

Det Danske Madhus fortæller selv, at de rigtigt nok tilbereder store mængder af mad ad gangen, men at det ikke får dem til at gå på kompromis med kvaliteten. Der er kælet for de mange populære hjemmelavede færdigretter, som løbende bliver smagt til og udviklet på. 

Vær opmærksom på, at der optræder affiliate-links på siden.

Vores vurdering

3.6

/5

Bliv klogere på vores bedømmelsesproces her.

Fleksibilitet
4/5
Kvalitet af råvarer
3/5
Ry blandt forbrugerne
3.8/5
Variation
4/5
Pris
3/5

Fordele

Ulemper

Uddybende anmeldelse af
Det Danske Madhus

Prisniveauet

Kuvertprisen hos Det Danske Madhus er typisk på mellem 59 og 69 kr., hvilket er ganske fornuftigt. For at kunne få leveret din mad, skal du dog bestille for minimum 180 kr.

Vælg frit imellem de mange forskellige retter

Hos Det Danske Madhus kan du selv sammensætte din menu uge for uge. Fordi der er tale om færdigretter, som leveres direkte til din dør, kan hver enkelt person endda udpege sin helt egen menu uafhængigt af, hvad resten af husstanden vælger at bestille.

Retterne, som du kan vælge imellem, skifter fra uge til uge, så der er gode muligheder for en varieret kost. I skrivende stund kan du vælge imellem hele 14 forskellige retter.

Skal din hverdag være endnu nemmere, kan du også vælge at bestille frokost og dessert hos Det Danske Madhus. Udvalget er dog knapt så stort her. I skrivende stund kan du vælge mellem fire forskellige frokostretter og ni desserter. 

Har du særlige behov i forhold til maden, tilbyder Det Danske Madhus en række specialmenuer, som tager hensyn til særlige kostvaner, allergier og lignende. Disse er:

– Vegetarretter

– Diabetesvenlige retter

– Veganske retter

– Mad til dig der har tygge- og/eller synkebesvær

– Glutenfrie retter

– Laktosereduceret mad

– Retter uden mælk

– Næringsrig mad til den lille appetit

Hjemmelavede færdigretter – klar på 5 minutter

I måltidskassen fra Det Danske Madhus får du hjemmelavede færdigretter, som du selv har valgt, leveret direkte til din dør. 

Vi forstår godt, hvis ordet ‘færdigretter’ giver associationer til halvkedelig frossen mad fra frysedisken i supermarkedet, men bare rolig; der er lagt massevis af kærlighed i madlavningen, hvorfor det ikke er retfærdigt at sammenligne disse færdigretter med de frosne fra dagligvarebutikker. 

Fordi maden er tilberedt på forhånd, skal du blot pakke den ud og varme den, hvorefter du kan gå ombord i menuen. Det bliver næppe meget nemmere.

Bestilling af måltidskasser fra Det Danske Madhus 

Det er en relativt simpel opgave at bestille mad fra Det Danske Madhus. Selvom vi oplevede enkelte udfordringer med bestillingen på hjemmesiden, tøver vi ikke med at kalde processen for ganske brugervenlig og nem. 

Første skridt er at indtaste dit postnummer samt vælge tidspunkt for levering af maden.

Herefter bliver du præsenteret for ugens menu. Her kan du frit tilføje så mange af den ene eller anden ret, som du måtte ønske. Du kan altså skræddersy måltidskassen til dine eller familiens smagspræferencer, så alle får lige præcis den mad, de har lyst til. 

Bestillingen minder en del om at handle på webshops på nettet, for de retter, du vælger, lander i din indkøbskurv på siden. Når du er færdig med at tilføje retter til kurven, kan du klikke på den, hvorefter du enten skal logge ind eller oprette dig som kunde for at færdiggøre bestillingen.

Rabat hos Det Danske Madhus

Nye kunder hos Det Danske Madhus kan få 20% rabat på første måltidskasse.

For at få rabat på din bestilling skal du benytte rabatkoden: DDM20

Uenighed om kvaliteten

I skrivende stund har Det Danske Madhus en samlet vurdering på  3,8 stjerner ud af 5 mulige. Denne vurdering giver virksomheden prædikatet ‘God’.

Vurderingen er på baggrund af anmeldelser fra 92 kunder.

Det Danske Madhus Trustpilot

Det Danske Madhus ser ud til at dele vandene hos kunderne. 48% af anmelderne giver 5 stjerner, imens 43% giver 1 stjerne. Kun 8% af anmelderne giver Det Danske Madhus mellem 2 og 4 stjerner. Det virker derfor til, at man enten er vildt begejstret eller helt forfærdet over mad og service. 

Vores egen oplevelse med Det Danske Madhus

Hos Godappetit.dk har vi naturligvis også selv testet en måltidskasse fra Det Danske Madhus, og lad os bare allerede nu afsløre, at vi faktisk var fint tilfredse med denne oplevelse. 

Leveringen forløb som planlagt, maden var yderst let at tilberede, og derudover smagte den faktisk rigtig, rigtig fint. 

Levering til tiden – dog med et lille vækstpunkt

Måltidskassen blev leveret på den aftalte dag af en sød, venlig chauffør, som ringede, da han var fremme for at høre, hvorvidt vi var hjemme. 

Det var vi, og dermed kunne vi tage imod vores måltidskasse bestående af fire frosne retter, en ordreoversigt samt en udførlig guide til tilberedning af retterne. 

I kassen befandt der sig desværre ikke – som vi ellers har oplevet hos mange andre leverandører – nogen selvstændige køleelementer. I vores tilfælde var det ikke noget problem, da vi var hjemme til at tage imod kassen og dermed kunne komme retterne i køleskabet med det samme, men det havde selvsagt ikke været optimalt uden nogen køleelementer i måltidskassen, hvis chaufføren havde været nødsaget til at anbringe denne foran vores hoveddør i tilfælde af, at vi ikke havde været hjemme.

Derfor er et tip fra os til dig, at du sørger for at være hjemme på den dag, hvor du får din måltidskasse leveret, såfremt du bestiller fra Det Danske Madhus.

Nemt at tilberede retterne 

Som regel kan retter fra Det Danske Madhus tilberedes på to måder. Enten kan man prikke hul i plastikfilmen og derefter anbringe sin ret i en mikrobølgeovn i 4-6 minutter, eller også kan man anbringe retten i sin ovn ved x antal grader i x antal minutter.

Hver ret har fået påklistret en label, hvorpå der står, hvordan retten bør tilberedes, hvorfor der sjældent er noget at være i tvivl om på dette område.

Derudover medfølger der til måltidskassen også et stykke A4-pap, hvorpå der er trykt tilberedningsguides til typiske retter fra Det Danske Madhus.

God smag

Maden fra Det Danske Madhus henvender sig ikke til dig, der elsker sunde retter med en masse grønt. Derimod henvender maden sig til dig, der godt kan lide traditionel god dansk mad, og det kan vi her hos Godappetit.dk!

Generelt set var vi positivt overraskede over smagen, som for samtlige retter var herlig og ganske nuanceret. Derudover var vi meget tilfredse med konsistensen af fødevarerne, eksempelvis smuldrede kartoflerne ikke på nogen måde, hvilket de ellers kan have en tendens til, når de indgår i en færdigret. 

Hvis vi skal indtage det kritiske hjørne og klage en smule, så bliver det over manglen på salat. Der var ikke noget grønt med til nogen af de retter, vi fik, men dette tilbehør kan du i princippet selv stå for, hvis det er meget vigtigt for dig. 

Hvor mange personer kan man bestille til?

Der er som udgangspunkt ikke noget loft for, hvor mange personer du kan bestille til. Du kan nemlig fylde ligeså mange retter i kurven, som du måtte ønske.

Hvor mange dage kan man bestille til?

Det er op til dig, hvor mange dage du vil have mad til. Dog skal du passe på med at bestille mad til mere end en uge, da der naturligvis er en udløbsdato på retterne. 

Kort opsummering

Det bliver næppe mere simpelt og nemt at få aftensmad på bordet. Færdigretterne fra Det Danske Madhus leveres direkte til din dør, hvorefter du blot skal opvarme maden, som derfor er klar på beskedne 5 minutter. Selvom der er tale om færdigretter, er kvaliteten væsentligt højere end ved de frosne af slagsen, som du kender fra dagligvarebutikker. 

Du vælger selv hver enkelt ret, som skal pakkes i kassen. Det betyder, at hver enkelt person i husstanden kan vælge lige nøjagtigt den menu, som han/hun måtte foretrække. 

Har du lyst til lidt ekstra at spise, kan du også vælge at bestille frokost og dessert med i måltidskassen.

Der er meget delte meninger om Det Danske Madhus, når man kigger på anmeldelser hos Trustpilot. Her lander de fleste anmeldelser i en af to lejre; enten synes forbrugerne, at mad og service er eminent eller også er den virkelig ringe. Det kan – ifølge Trustpilot-anmeldelserne – derfor være svært at sige noget definitivt om maden, hvis kvalitet tilsyneladende varierer alt efter de individuelle smagsløg. 

Vi tilslutter os dog gerne det positive kor, som hylder maden, for vi var på ingen måde skuffede over madens kvalitet, da vi testede en måltidskasse fra Det Danske Madhus. Tværtimod. Dog savnede vi en smule grønt tilbehør til retterne, og derudover kunne vi godt have tænkt os, at vores måltidskasse havde indeholdt selvstændige køleelementer, som kunne have holdt retterne kolde i tilfælde af, at vi ikke havde været hjemme til at tage imod disse.

Du kan bestille mad fra Det Danske Madhus for blot 180 kr., hvorfor det måske er værd at bestille en måltidspakke som prøve, så du selv kan vurdere, om den er noget for dig.

Det Danske Madhus logo 300x150
3.6/5

3,6/5

Rabat:

Ingen

Det Danske Madhus logo 300x150

Rabat:

Ingen