På bare 5 år er andelen af forbrugere, som handler dagligvarer på nettet, vokset med 75 %. Mere end hver anden af de danskere, som handler på nettet, køber dagligvarer online i dag, og det kan tyde på, at denne udvikling fortsætter. Læs mere om danskernes indkøb af dagligvarer på nettet her i artiklen.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv, har danskerne for alvor taget indkøb af dagligvarer på nettet til sig de seneste år. På blot et halvt årti er andelen af kunder, som køber dagligvarer og måltidskasser på nettet, vokset med 75 %.
Udviklingen har været konstant i lang tid, men det var især under coronakrisen, at der kom fart på. Med anbefalinger om at holde sig hjemme i det omfang, det var muligt, var det ganske naturligt at foretage indkøb af dagligvare på nettet i stedet for at møde op i en fysisk butik.
Især populært blandt børnefamilier
Det kommer næppe som en overraskelse, at børnefamilier har rigeligt at se til i det daglige, og derfor er det ganske oplagt, at især denne gruppe af samfundet har taget onlineindkøb af dagligvarer til sig. Især måltidskasser er populære iblandt familier med mindre børn.
Det er dog ikke udelukkende fordi børnefamilier er dem, som har mest at se til i dagligdagen, at måltidskasser er mest populære i dette segment. Typisk har de yngre dele af befolkningen lettere ved at tage nye teknologier og tendenser til sig, hvor særligt de ældre kan hænge lidt mere i bremsen.
Køb af dagligvarer på nettet er en god ting
Det er umiddelbart ganske positivt, at flere og flere vælger at handle dagligvarer på nettet, fordi i sidste ende kan det betyde, at man får mere tid til andre ting, som er vigtigere end at handle ind.
For de fleste vil det give en lettere og mere afslappet hverdag, hvis man slipper for at skulle bruge tid i supermarkedet.
I undersøgelsen foretaget af Dansk Erhverv svarede 43 % af de adspurgte, at de handlede dagligvarer på nettet, fordi de kunne få leveret varene direkte til deres adresse. 37 % fortalte, at deres primære motivation var, at de sparede tid ved at foretage indkøbene på internettet.
Indkøb på nettet behøver ikke være dyrere
Mange har måske en forventning om, at det er dyrere at handle dagligvarer på nettet, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Man skal naturligvis medregne eventuelle leveringsomkostninger, når man skal sammenligne udgiften, men ellers er priserne i butikkerne online meget lig dem, du finder i et fysisk supermarked.
Som en ekstra bonus kan du ofte benytte rabatkoder i forbindelse med indkøb af dagligvarer på nettet, så du kan spare penge, som du ellers ikke ville kunne, hvis du selv mødte op i en butik og handlede. Se fx denne ny Gorillas rabatkode.